Luhan Wang – digital kunstner

Kandidatstuderende inden for
digital billedbehandling
Communication University of China,
Kina, afgangsår 2023

“iPad Pro og Apple Pencil er blevet en uundværlig del af mit liv, både fagligt som kunststuderende og i min fritid, hvor jeg elsker at tilbringe nogle stille timer på mine yndlingsteder. Som de fleste andre fra generation Z.”

Som digital kunstner har Luhan Wang en mission om at hjælpe folk med at sænke tempoet, trække vejret og føle sig mere forbundet – et modsvar til vores tempofyldte verden.

“Mit mål er at bruge min kunst til at skabe positive vibrationer, der gavner mennesker,” siger hun. “Jeg håber, at mine kreationer når ud til et globalt publikum. Jeg er overbevist om, at uanset vores forskelle deler vi alle en fælles påskønnelse af naturens skønhed og kunstværker, som kan hjælpe med at skabe en indre ro.”

Med en bachelorgrad i arkitektonisk lysdesign i bagagen er Luhan i færd med at realisere sin barndomsdrøm om at blive kunstner og er derfor ved at tage en kandidatgrad i digital billedbehandling. Luhan opdagede iPad Pro og Apple Pencil som gymnasieelev, og det kom til at ændre hendes kreative rejse for altid.

“iPad Pro og Procreate understøtter alt fra enkle stregtegninger til sofistikerede kunstneriske udtryk ved hjælp af forskellige penselstrøg, lag og effekter. Og Apple Pencil er ren magi – jævn, skarp og præcis. Jeg kan ikke mærke forskel på at bruge en rigtig pensel og Apple Pencil.”

Før i tiden brugte studerende inden for digital kunst timevis i multimedielaboratorier på at færdiggøre deres arbejde. Med iPad er der rig mulighed for kreativitet, uanset hvor Luhan befinder sig.

“Uanset om jeg laver feltarbejde på et museum eller sidder i et roligt hjørne af en travl kaffebar, kan jeg altid finde interessante øjeblikke at indfange ved hjælp af iPad Pro og Apple Pencil. Og hvis jeg er på biblioteket eller ude på landet for at komme i kontakt med naturen, kan jeg også bruge enhederne mit kreative arbejde – hvor som helst og når som helst.”

Luhan sætter pris på de produktivitetsfunktioner, der er indbygget i iPadOS, f.eks. Delt skærm, som giver hende mulighed for at arbejde på skitser, samtidig med at hun holder kontakten med venner via SoMe-apps. Hun kan endda få øjeblikkelig feedback på sit arbejde fra en professor via iMessage. Og når Luhan virkelig skal koncentrere sig, bruger hun fokusfunktionen til at blokere distraktioner, så hun kan fordybe sig i kreativiteten.

“‘Qi’ er den luft, der strømmer gennem ens krop, og når jeg skaber kunst, mærker jeg også den positive energi. Det er fantastisk, hvordan iPad-funktionerne giver mig en bedre kreativ oplevelse og gør, at jeg føler mig bedre tilpas,” siger hun.

Luhan er allerede begyndt at tage imod bestillinger på digitale illustrationer til lokale projekter som f.eks. promovering af produkter fra en lokal gård. Hun er vild med den slags projekter, hvor hun kan hjælpe folk med at komme i kontakt med hinanden på en positiv måde.

“Jeg håber meget, at jeg i mit arbejdsliv kan bruge min passion og mine evner til noget, der er meningsfuldt og nyttigt for samfundet.”

ALLE HISTORIER

Hjælper elever og studerende med at opnå succes på alle niveauer.

Se alle succeshistorier

Apple og studerende

Se, hvordan Apple hjælper studerende med at gøre verden til et bedre sted.

Læs mere