Theeraphut “Jeng” Masacoo – Kunst og kommunikation – Bangkok University, Thailand

Studerer kunst og kommunikation
Bangkok University, Thailand, afgangsår 2026

“Jeg brænder for at fortælle historier
og
skabe en verden af glæde gennem
mine film.”

Theeraphut “Jeng” Masacoo voksede op i en landsby i det nordøstlige Thailand og drømte om at blive filmskaber. Som barn elskede han at se film – især komedier – og han drømte om en skønne dag at få mulighed for at få sine egne historier op på det store lærred. “Verden kan være barsk, og det at se film var en form for flugt, som gjorde mig glad. Jeg vil gøre det samme for andre mennesker og skabe glæde her i verden,” siger han.

Jeng fik sin første iPhone i gymnasiet, og drømmen om at skabe film begyndte at udfolde sig. Og de kortfilm, han lavede, hjalp ham med at vinde et stipendium til Bangkok University, hvor han i øjeblikket studerer TV- og medieproduktion. Han bruger stadig iPhone til at indfange stærke og farverige fortællinger, der fremhæver lokalmiljøet.

“Den er lille nok til at kunne være i lommen, men den er virkelig kraftfuld og fleksibel, og kamerakvaliteten er fremragende til at fange hver eneste detalje,” siger han.

Når det er tid til efterbehandling, bruger Jeng sin Mac og forvandler nemt det, han har optaget med sin iPhone, til film af høj kvalitet. Han redigerer sine råfilm i Adobe Premiere Pro, laver specialeffekter med Adobe After Effects og tilføjer lyd med Logic Pro. Derefter justerer han farve­rne ved hjælp af Apple Pencil og DaVinci Resolve på iPad.

“Det er virkelig nemt at redigere video på min Mac og finjustere farve­rne på min iPad – og funktioner som AirDrop gør hele processen supereffektiv,” tilføjer han.

På universitet bruger Jeng også Mac til sit daglige produktionsarbejde. Han bruger Pages og Keynote til at skrive manuskripter og udkast og pitche filmidéer i timerne. Og med iCloud er hans projekter altid organiserede og tilgængelige overalt.

Jeng er allerede godt på vej til at blive den profes­sionelle filmskaber og instruktør, som han altid har drømt om. Sammen med fem klassekammerater fra Bangkok University driver han produktionsgruppen Lemon Space, som har vundet flere filmpriser i universitetsregi. Han vil fortsætte med at vise Thailands mangfoldighed i sine film med fokus på den inspiration, som man kan finde i dagligdagen.

“Med Mac og iPhone kan alle blive filmskabere. Det er værktøjer, som har givet mig mulighed for at gå efter mine drømme og skabe mere skønhed og glæde her i verden.”

ALLE HISTORIER

Hjælper elever og studerende med at opnå succes på alle niveauer.

Se alle succeshistorier

Apple og studerende

Se, hvordan Apple hjælper studerende med at gøre verden til et bedre sted.

Læs mere