-
Hendes indflydelse er klokkeklar.
- Det første projekt, Desireh var med til som praktikant hos Apple, blev et stort samtaleemne. Hun samarbejdede nemlig med det team, der udviklede den nyeste iPhone, og hendes fokusområde var en chip, der sender og modtager opkald. Hun husker tydeligt, hvor spændende det var at løse et reelt forretningsproblem ved at tilgå opgaven som innovatør frem for bare at se med fra sidelinjen. Medarbejdere, der havde været i teamet i længere tid, betragtede hende som en central del af gruppen.
- Efter at have taget sin ph.d. på University of Waterloo fik Desireh en fuldtidsstilling, så hun blev en fast del af teamet i Cupertino. Selvom hendes arbejde er baseret på de fag, hun studerede, udvikler det sig konstant, i takt med at hun bruger teknologien på anderledes måder for at skabe nye oplevelser. I dag formår hun at kombinere rollen som mor med sit krævende job som hardwaretekniker, hvor hun arbejder på den næste generation af Apples produkter. Og de ting, hun var allermest glad for ved at arbejde her som praktikant, er de helt samme, som hun holder af i dag.
- “Det føles godt at vide, at vores arbejde med iPhone gør, at millioner af mennesker kan tale med deres familie og venner, men det er samarbejdet internt på teamet og respekten, der giver mig energi hver dag. Kollegaer stiller mig spørgsmål, jeg stiller dem spørgsmål, og sammen finder vi svarene.”
Forskellige muligheder for forskellige studerende
Deltid eller fuldtid. På campus eller væk fra campus. I sommerferien eller året rundt. Alle de forskellige roller kan hjælpe dig med at opbygge en karriere og skabe forbindelser allerede i studietiden.
Praktikpladser hos Apple
Når du starter som praktikant hos Apple, bliver du taget godt imod som en fuldgyldig bidragsyder – ligesom enhver anden medarbejder – og du kommer til at arbejde sammen med nogle af branchens skarpeste hjerner. Uanset om det er en længerevarende praktikplads, du søger, eller bare én sommeren over, vil du få praktisk erfaring ved at arbejde med vigtige projekter på en Apple-campus. Vi modtager ansøgninger fra indskrevne fuldtidsstuderende på en bachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse inden for tekniske og ikketekniske fag, så du kan bruge det, du læser i øjeblikket, i dit arbejde som praktikant hos Apple.
Find ledige praktikpladser Se filmen om, hvad det vil sige at være praktikant hos Apple
Jeg arbejdede på nogle af Apples nyeste produkter, så mine bidrag gjorde virkelig en forskel.
Desireh, Electrical Engineer hos Apple og praktikant hos Apple i 2017
Apple Store og detailpartnerbutik
Bliv medarbejder i en Apple Store, hvor der findes mange forskellige roller at vælge imellem afhængigt af interesser og målsætninger, eller i en detailpartnerbutik, hvor du sørger får, at kunderne også får en rigtig god Apple-oplevelse i forretningen hos en af vores forhandlere. Der findes både deltids- og fuldtidsstillinger, og de kræver ikke, at du har teknisk erfaring. Vi sørger for at give dig al den oplæring, du har brug for i din rolle, og vi støtter dig i din personlige og professionelle udvikling.
Find ledige stillinger i Apple Stores og detailpartnerbutikker
Job efter endt eksamen
Vi har altid tænkt på Apple som et skæringspunkt mellem teknologi og de humanistiske fag. Derfor søger vi alle mulige kloge hoveder inden for tekniske og ikketekniske områder, uanset studieretning. Her hos os er der så mange måder at bidrage på, at du har gode chancer for at finde den rolle, der passer lige til dig.
Apples værdier
En Apple-oplevelse respekterer og afspejler det, der er vigtigt. For dig.
Her hos Apple inspireres vi hver især til at udføre arbejde, der harmonerer med vores personlige værdier. Og vi trives i en kultur, som giver os støtte, sammenhold og muligheder.