Kompromisløshed i forhold til både anonymitet og karriere.
“Det er ret interessant – når du siger til folk, at du arbejder hos Apple, føler du ikke, at du behøver sige mere. Du er bare stolt.”
Brian, Engineering Manager Cupertino, USA
Du havde faktisk arbejdet her, før du begyndte?
Svar:Ja, jeg var fem gange i praktik under min uddannelse, to af gangene hos Apple. Det var igennem Apples samarbejde med GEM Fellowship, hvor de sponsorerer studerende på tekniske uddannelser, der kommer fra underrepræsenterede grupper i samfundet.
Det lyder, som om du kunne have valgt at gå flere veje?
Svar:For mig var det ret enkelt. Apple var og er drevet af mennesker, der fokuserer på brugeroplevelsen. Vi spørger: Hvad er det rigtige at gøre her? Og ikke kun for vores produkter, men også for måden vi arbejder på.
Hvordan virksomheden arbejder?
Svar:Præcis – vi har et ansvar. For miljøet, leverandører og anonymitet og andre vigtige områder. Folk kan stole på, at deres oplysninger er i sikre hænder hos Apple. Vores arbejde beskytter kundernes anonymitet og giver dem kontrollen over deres egne data. Jeg er rigtig stolt over at være en del af det. I løbet af 15 år hos Apple har jeg aldrig oplevet, at jeg måtte gå på kompromis med mine værdier på grund af mit arbejde.
“Måden, vi arbejder på, stemmer overens med, hvordan jeg gerne vil behandles som kunde.”
Har du haft den samme stilling i 15 år?
Svar:Nej, nej, jeg har haft ca. fem forskellige roller som hardwaretekniker hos Apple. Det er en af fordelene ved at arbejde her – der er altid noget nyt, man kan arbejde på. I starten arbejdede jeg på Mac, og så sluttede jeg mig til softwaresupportteamet i iPad-systemgruppen lige efter lanceringen af den første iPad. Og nu laver det team, jeg leder, software til Apple-tilbehør, blandt andet.
“I alle mine stillinger har der været en respekt for mennesker, som påvirker alt, hvad vi gør.”
Du slog rødder og er siden vokset i forskellige retninger.
Svar: Nemlig. Dine ansvarsområder ændrer sig, du finder et nyt fokus og hjælper dit team med at få succes og udvikle sig. Altid noget nyt.
Så nyt, at dit navn står på et patent?
Svar: Ja, det er rigtigt – for arbejdet med iPad. Selvom venner og familie ikke altid forstår arbejdet, ved alle, at et patent betyder, at du gjorde noget, som ingen havde gjort før.
Tegnet på iPad.